HANDELSBETINGELSER

Priser


Alle priser er inkl. moms og angivet i DKK.

Betaling og bestilling


Du bestiller via vores bestillingsformular på hjemmesiden eller sender os en mail på sk@outdoorfriends. Du må selvfølgelig også gerne bare ringe til os. 
Når ordren er aftalt, vil du modtage en ordrebekræftelse på den e-mailadresse, som du har oplyst os. Når du har modtaget din vare, så modtager du en faktura. Denne skal betales senest 8 dage efter modtagelsen. 

Kan I levere?


Det kan du tro, vi kan! 
Levering kan finde sted mod betaling af følgende leveringsomkostninger:

Sjælland: DKK 0

Lolland og Falster: DKK 150

Fyn: DKK 250

Jylland: DKK 300

Du er selvfølgelig også velkommen til at afhente selv på vores adresse, Nordmarksvej 12, 2680 Solrød Strand.

Åh åh jeg har fortrudt


Det kan jo ske.. Derfor er der knyttet 14 dages fortrydelsesret til dit køb. 14-dages-fristen beregnes fra den dato, hvor du modtager din ordrebekræftelse. Den 14 dages fortrydelsesret gælder såfremt dit produkt ikke er taget i brug endnu. Ved i brugtagen bortfalder fortrydelsesretten.  

Din ordre skal sendes retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har gjort brug af din fortrydelsesret. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med returnering. Hvis du fortryder dit køb hos os, får du naturligvis det beløb, som du har betalt til os retur.
I tilfælde af en værdiforringelse af produktet, som du hæfter for, fratrækkes denne i returbeløbet. 

Du kan gøre brug af din fortrydelsesret ved at skrive til sk@outdoorfriends.dk

Der er noget galt ..


Hvis dit produkt er fejlbehæftet, skal du naturligvis blot reklamere til os. 

Reklamation følger købelovens regler.  Psst.. Her skal du huske at reklamere i “rimelig tid” efter fejlen er opdaget. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Der kan ikke reklameres over fejl, som skyldes forkert håndtering af produktet. I tilfælde af berettiget reklamation vil vi naturligvis enten tilbagetage, omlevere eller udbedre skaden på den fejlbehæftede vare. Herudover er Outdoor&frnds ikke forpligtiget til at yde godtgørelse, hverken for direkte eller indirekte tab.

Reklamation gøres gældende til sk@outdoorfriends.dk 

Angiv venligst: Navn, ordrenummer, tydelig angivelse af fejl og billeddokumentation for fejlen. Så finder vi en løsning. 

Erstatning

Outdoor&Friends er alene erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar. 
Outdoor&Friends kan ikke erstatningsansvarlig for indirekte tab af nogen af art.

Sikker brug af bålgrillen

Følg altid myndighedernes gældende sikkerhedsanbefalinger, regler og anvisninger ved optænding, placering og brug. Herunder vær opmærksom på særlige regler og foranstaltninger ved perioder med særlig tørke og i områder med stråtækte huse. 

Det er vigtigt at vores bålgrille (FireFriend) kun placeres på ikke-brandbare materialer som jord, sand eller fliser, når den tages i brug. Samt at brandmyndighedernes anbefalinger til sikker afstand til letantændelige materialer altid overholdes. 

Vi anbefaler, at man ikke placerer sin FireFriend på en træterrasse. Dette skyldes dels brandsikkerheden og dels at gløder fra FireFrienden kan lave mærker i træet. Placer i stedet din FireFriend på en Surface Guard.

Hvis FireFrienden placeres direkte på græsplænen er det vigtigt at sikre sig, at den ikke står placeret på eller tæt på tørt eller vissent græs. Dette vil kunne blive antændt. Ligeledes hvis der optændes kraftigt i FireFrienden kan varmen fra bålgrillen medfører, at græsset under den visner eller der dannes tørre pletter.

Vi anbefaler, at man altid orienterer sig i brandmyndighedernes regler og anbefalinger for brug af grille og åben ild. Læs mere hos Beredskabsstyrelsen på www.brs.dk 

Persondata


Indsamling

Vi har ikke brug for så mange oplysninger fra dig, men dog lidt for at vi kan levere et produkt til dig.
Vi skal bruge følgende:

Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi indsamler ikke andre personoplysninger fra dig.

Opbevaring

Vi opbevarer personoplysninger i højest 5 år alene til økonomimæssig brug, hvorefter de slettes.
Oplysninger som kun har relevans for levering slettes senest 4 uger efter leveringen har fundet sted.

Dine rettigheder

Du har selvfølgelig ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi har om dig og få slettet eller rettet de oplysninger, vi har om dig.
Dette gør du ved at sende en mail til: sk@outdoorfriends.dk

Outdoor&Friends ApS er ansvarlig for indhentning af dine data.

Vi er de eneste, som bliver gjort bekendt med dine oplysninger i og med, at vi ikke videregiver oplysningerne til andre.

Ved klage over vores databehandling kontakt sk@outdoorfriends.dk. Du har efter lovgivningen naturligvis også ret til at klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K.

Indkøbskurv