ANSVARLIGHED
DANSK PRODUKTION
For os er en ansvarlig produktion vigtigere end profitmaximering. Derfor er der med stor bevidsthed, at vores FireFriends bliver produceret i Danmark.
Dette har vi bevidst valgt for at sikre, at de bliver produceret under gode og sikre arbejdsforhold for alle involverede i processen og for at mindske den lange og klimabelastende transport af vores produkter fra eksempelvis Østasien til Danmark .
MINDRE UDSMID – RESERVEDELE
Vi tror på, at du aldrig får behov for at købe en ny FireFriend. Vi har produceret vores FireFriends ud fra en tanke om, at den skal holde “evigt”. Derfor er vores FireFriend bygget i slidstærke materialer med god godstykkelse.
Skulle der mod forventning komme skader på dele af FireFrienden, ved eksempelvis påkørsel, væltning mv. er det muligt at bestille enkelte reservedele til din FireFriend, da den er modulopbygget. FireFrienden består af ni (9) dele foruden ekstraudstyr.
Vi vil selvfølgelig give dig den nødvendige rådgivning og vejledning, så du kun skal udskifte den eller de nødvendige dele på din FireFriend.
BLACK – GENMALING
Til dem der har valgt en FireFriend i sort, kan det, som vi også rådgiver om i forbindelse med køb, ske at farven i malingen falmer over tid grundet UV-strålingen fra solen, at der kommer kalkaflejringer fra regnen eller at den på anden måde er blevet ridset.
Derfor tilbyder vi alles vores kunder, som har en FireFriend Black, at de til enhver tid kan kontakte os for at få slebet og genmalet deres FireFriend mod et mindre beløb. På den måde forhindrer vi, at færre vil kassere et ellers funktionelt produkt.
INGEN OVERPRODUKTION – PROTOTYPER OG MADE TO ORDER
Udover at vi har vores produktion i Danmark, gør vi mest mulig for ikke at have en overproduktion eller unødvendig produktion, når vi eksempelvis laver prototyper af nye produkter.
I det omfang det er muligt, laver vi først vores protyper i 3D print i PLA (Polyacinsyre), som er en biologisk nedbrydelig polymer, der produceres af mælkesyre, majs, sukker og andet miljøvenligt biomateriale. Herefter laver vi en eller få prototyper, som testes og ofte beholdes til brug, inden vi sætter den egentlige produktion i gang.
Når vi producerer til lager, bestræber vi os på, aldrig at få produceret mere end vi ved kan blive omsat, så vi ikke riskerer at stå med et lager af materialer, som ikke kan anvendes.
BRUG DET RIGTIGE TRÆ – MEN INGEN GREENWASHING, TAK!
Vi kan ikke lægge skjul på, at vores bålgrille er brændefyret.
Her kunne vi tale stolpe op og stolpe ned om, at man på papiret kan få træ til at blive CO2-neutralt ved at plante et nyt træ, når det gamle fældes. Men i denne ligning er der for os for mange ubekendte, som der skal tages højde for i dette regnestykke, eksempelvis; bliver det nye træ lige så stort, som det der blev fældet? Vokser det overhovedet op? Hvad med udledningen da træet blevet fældet (og sået igen) og da det blev transporteret til Danmark?
Derfor vil vi ikke påstå, at man kan få brænde, og derved fyringen i vores FireFriends, til at blive klimaneutral.
Vi vil meget hellere opfordre vores kunder til at tænke over, hvor kommer det træ, jeg køber, fra?
Tænk over om det er nødvendigt at bruge eksotiske træsorter eller om du fint kan nøjes med det, der vokser i Danmark eller dit lokalområde?